Alexis Pauline Gumbs – Udruknet
Alexis Pauline Gumbs – Udruknet
“Jeg ville ære dig med min huds ruhed, mine grænsers tykkelse og varmen fra mit eget fedt. Jeg ville ære dig med min stilhed og min vejrtrækning, min lytning længere og længere ud og ind. Jeg ville ære dig med langsomheden i mine eftertænksomme og yndefulde bevægelser. Jeg ville forsøge at være som dig, selvom de siger, at det er umoderne. Jeg vil huske dig. Ikke ved navnet på den, de siger “opdagede” dig, efter at oprindelige folk i generationer havde haft et forhold til dig. Jeg vil sige: Der var engang en enorm og tavs svømmer, en plantebaseret, ruhudet lytter, et tykt og yndefuldt pattedyr. Og så vil jeg være stille, så jeg kan høre dig ånde. Og så vil jeg trække vejret, og du vil minde mig om ikke at forcere det. Og tiden i mig vil dysses ned. Og så lytter vi for alvor.”
Udruknet er en poetisk, alternativ guidebog med
værkmeditationer, der optegner mulige forbindelseslinjer mellem Sort feminismes organisationsformer og havpattedyrs overlevelsesstrategier. Det er en bog om at lytte på en måde, der er dyb og revolutionær. Og om, at ingen er frie før alle er frie.
Alexis Pauline Gumbs (1982-) er forfatter, aktivist og har skrevet bøgerne Spill: Scenes of Black Feminist Fugitivity (2016), M Archive: After the End of the World (2018), DUB: Finding Ceremony (2020) og altså også Undrowned: Black Feminist Lessons from Marine Mammals i 2020.
Udruknet af Alexis Pauline Gumbs
Oversat til dansk af Mikas Lang
Med forord af adrienne maree brown og efterord af Lesley-Ann Brown
Redigeret af Andrea Fjordside Pontoppidan, Ida Bencke, Anna Louise Holst & Sarah Rashmi Kirpekar-Sauer
Korrektur af Amalie Buchard
Laboratoriet for Æstetik og Økologi
udgave, 1. oplag, København 2023
ISBN: 978-87-93883-31-4