Bobbi-Johanne Østervang - De har aftaler

de har aftaler.jpg
De Har Aftaler (A).jpg
De+Har+Aftaler+(B).jpg
de har aftaler.jpg
De Har Aftaler (A).jpg
De+Har+Aftaler+(B).jpg

Bobbi-Johanne Østervang - De har aftaler

100,00 kr.

Med kunstbogen 'De har aftaler' undersøger Bobbi-Johanne Østervang, hvilke transaktioner, der finder sted mellem menneske og system, mellem lykke og penge, og mellem hjælp og autonomi.

'De har aftaler' forsøger at omfavne noget af det rod, der kan opstå i hjernen og lagene i kognitionen under og efter sygdom. Den kognitive pyramide bliver indtaget af flokke af væsener, der muligvis prøver at finde sig til rette, og muligvis bare laver ballade blandt forskellige elementer fra hverdagens almindelige husholdningsarbejde. De maser og skubber til de kognitive domæner, og bliver til kognitive dæmoner. Bogen er inspireret af den 'psykoedukation', som kunstneren selv har modtaget under et psykiatrisk behandlingsforløb, og tager (kritisk) afsæt i de syge- og arbejdsløshedssystemer, der insisterer på at gøre psykisk sygdom til et personligt anliggende og individuelt problem.

Kunstbogen, der består af poetiske tekster og billeder af akvareller, blev til i forbindelse med kunstnerens soloudstilling 'De Har Aftaler' under udstillingsplatformen 'Ømme Knapper' på Center for Kunst og Mental Sundhed.


Bobbi-Johanne Østervang
tog afgang fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2019. Deres kunstneriske arbejde undersøger tværsnit mellem omsorgsarbejde, forældreskab, hverdagsliv og psykisk sårbarhed. De har bl.a. deltaget i gruppeudstillingerne m/other kurateret af Laboratoriet for Æstetik og Økologi på Center for Kunst og Mental Sundhed og MAMA MIA på Willumsens Museum i 2022 (præmieret af Statens Kunstfond), og udgav i 2023 kunstbogen 'Må du gå i køkkenet og ikke i krig', der vandt Bukdahls Bet 2024.

Antal:
Tilføj til indkøbskurv